Tarifmodel 3.0 – Hvad er det nu og virker det?

Hvordan fungerer elmarkedet – kort fortalt

Et netselskab, hvad er det egentlig for en størrelse? Jo, ret forsimplet kan man sige, at elmarkedet er inddelt i følgende parter: Producent, Elleverandør, Netselskab og staten.

Producenten producerer selve strømmen. Det er alt fra vindmølleparken og kraftværket til den private solcelleejer.

Elleverandøren køber strømmen af producenterne (igennem en elbørs), og sælger den videre til slutkunderne. Det er elleverandøren man som slutkunde får sin elregning fra. Der er fri konkurrence på dette marked, så her kan du shoppe rundt.

Netselskabet har alle kablerne i jorden, transformerstationerne, elmålerne, ja hele infrastrukturen til el i lokalområdet. Netselskabet er et monopolselskab. Du kan ikke shoppe rundt mellem dem, da de dækker lige præcis dit område, og de er til underlagt ret skrappe regler og må ikke være direkte organiseret med andre parter.

Staten regulerer elmarkedet via Energinet, og sørger for det overordnede elnet, der forbinder landsdelene. De står også for at indkradse elafgiften mm. De formidler (anonymiseret) måledata fra netselskaberne til elleverandørerne.

Din elregning indeholder en masse linjer. De forskellige parter har hver især deres del af regningen:Elleverandør: Abonnement og strømprisen (som så indirekte er fra producenten)
Staten: Elafgift, Transmissionstarif, Systemtarif og systemabonnement.
Netselskab: Abonnement og Nettarif.

Hvad er nettarif?

Nettariffen er netselskabets primære indtægtskilde, som skal dække omkostningerne til drift, vedligehold og en del af udvidelsen af elnettet. Netselskabets andre indtægter er:

• abonnementet, som er en fast betaling pr. kunde pr. år uanset forbrugsmængden.
• tilslutningsbidraget, der er det beløb en kunde skal betale for at tilslutte en ny installation eller udvide en eksisterende.

Den grønne omstilling

Efterhånden som vi går mere og mere væk fra produkter der anvender fossile brændstoffer, udskiftes vi det oftest med et elektrisk produkt. Varmepumper og elbiler er gode eksempler her.  Denne elektrificering går rigtig stærkt. Forsyningstilsynet har estimeret, at elnettet på ca. 10-15 år, skal kunne transportere dobbelt så meget strøm. Det kan det nuværende elnet slet ikke bære, og det er en RIGTIG dyr omgang at få opgraderet – Vi er i fuld sving, og der bliver investeret mange milliarder.

Vi har dog i forvejen rigtig meget ledig kapacitet uden for peak, der er ”gratis” at udnytte – så hvordan får vil folk til at gøre det det? Kom gerne med den gode løsning!

Elnetselskabernes fælles svar på det spørgsmål, er tarifmodel 3 og den tidsdifferentierede nettarif.

Hvad er tarifmodel 3?

Tidligere betalte man en flad tarif til netselskabet, altså det samme beløb pr. kWh uanset hvornår på døgnet eller året den blev forbrugt. Så kom ”Tarifmodel 2”, og kort efter ”Tarifmodel 3”, hvor nettariffen følger et bestemt mønster, hvor døgnet er inddelt i lavlast, højlast og spidslast. Derudover er der sæsonforskel på vinter og sommerpriser.  

Elforbruget er væsentligt højere i vinterhalvåret, så det er her der er brug for at vi gør os ekstra meget umage med at sænke strømforbruget i peak. Om sommeren er peak langt lavere, og derfor er det ikke så nødvendigt at passe på i peaktimerne.

Elforbruget er ikke jævnt fordelt over hele døgnet, og det er det højeste peak der bestemmer hvor stærkt nettet skal være. Nettariffen skal derfor hjælpe med at glatte kurven ud, og få flyttet noget af forbruget hen på tidspunkter hvor nettet er meget mindre belastet. Hvis det lykkes, vil det gøre den krævede net-opgradering væsentlig billigere.
Det er primært nyt og variabelt elforbrug man ønsker at flytte til bedre tidspunkter såsom elbiler, varmepumper, vask og opvask.
De større erhverv er enten tilsluttet på et andet spændingsniveau eller har egen transformer, og deres nettariffer ser derfor anderledes ud.

Langt størstedelen af landets netselskaber anvender i dag tarifmodel 3.

Er tarifmodel 3 dyrere end de forrige tarifmodeller?

Tarifmodel 3 har fået en svær start, da den blev indført samtidig med at energikrisen stod på sit højeste, hvilket gav en stor udgift til netselskaberne, der ikke havde andre muligheder end at sende regningen videre til kunderne. Prisstigningen havde dog fundet sted uanset hvilken tarifmodel der blev benyttet, og det kan man også se på min tidligere undersøgelse af alle netselskabernes priser.

For en gennemsnitsforbruger vil tarifmodellerne koste ca. det samme. Den store forskel er, at på Tarifmodel 3 har du mulighed for at flytte noget af dit forbrug til billigere timer. Det har du ikke mulighed for med en flad tarif (ens priser døgnet rundt) og kun i ringe grad med tarifmodel 2.

Jeg har lavet et lille Excel-værktøj til at udregne hvor stor forskel der havde været med dit eget elforbrug.

Min familie og jeg brugte ca. 3100kWh i 2023, og min nettarif ville have set sådan ud i de forskellige tarifmodeller:

Tager jeg mit forbrug fra 2021 i stedet, altså inden jeg begyndte at ændre forbrugsvaner, ser fordelingen i stedet sådan ud:

Virker tarifmodel 3?

På Bornholm har vi nu kørt med tarifmodel 3 siden januar 2023, så lad os prøve at kigge nærmere på data og se om tarifmodellen har haft den ønskede effekt. Jeg anvender følgende metode:
Jeg tager Bornholms totale privatforbrug i timeopløsning for årene 2021 og 2025. Jeg normerer hvert års forbrug ved at lave en 4000kWh-profil, og summerer forbrugstallene op i døgnets 24 timer. Jeg udregner derefter forskellen i procent for hver time, og dermed kan vi se hvordan forbrugsmønstret har ændret sig:

Vi kan her se, at den største ændring ligger om natten kl. 01-02, hvor har en 25% stigning, og generelt er der en stigning hele natten hvor der er lavlast priser. Modsat ser vi i spidslasttimerne en ændring på op til -14%. Vi kan dermed konkludere at tarifmodel 3 har haft rigtig god effekt.

Regn på dit eget elforbrug

Hvis du vil blive klogere på alt omkring dit elforbrug og din elregning, kan du prøve Elprisberegneren.

Alt data er hentet via http://energidataservice.dk. Der tages forbehold for fejl.