Der er stor forskel på hvor meget strømmen koster, alt afhængig af hvor i landet man bor. Landet er delt op i 36 forskellige netselskaber, som kører individuelt men alle er underlagt en stram regulering af Forsyningstilsynet. Hvert år skal hvert netselskab have godkendt deres Indtægtsramme, som er netselskabet budget for den kommende periodes nettarif og netabonnement.
Tarifmodel
Der findes tre forskellige tarifmodeller. Model 1 hvor vi har en flad nettarif, dvs. det samme beløb i alle døgnets timer. I Tarifmodel 2 er der i vinteråret en dyrere pris i kogespidsen mellem kl. 17-20, og i Tarifmodel 3 hvor der igen skelnes mellem sommer og vintertariffer, en dyrere pris i kogespidsen (17-21) og en billigere pris om natten (0-6).
Fælles for dem alle, er at prisen bliver stort set den samme, hvis du har en nogenlunde standard forbrugsprofil. På tarifmodel 3 vil du dog have mulighed for at spare penge, hvis du kan flytte noget af dit forbrug til uden for spidslasten. Det kan du ikke på tarifmodel 1.
Her er alle netselskabernes nettarif C pr. 2025-01-01:
Sammenligning
Jeg har undersøgt hvor meget et gennemsnitligt 4000 kWh forbrug ville koste, hvis vi kunne flytte rundt i landet og have et identisk strømforbrug med rundt. Gældende for samtlige summer, er at det er inkl. alle afgifter og abonnementer. Elaftalen der er brugt over hele linjen, er Bornholms Energis “Det Frie Valg” variable prisaftale.
Jeg har undersøgt hvordan priserne har set ud i årene 2020-2025 hvor de forgange år er de reelle priser og 2025 er et estimat ud fra sidste års gennemsnits-strømpriser og de udmeldte nettariffer pr. 2025-01-01.
Hvis du vil vide hvilket netselskab du hører til, kan du benytte denne søgemaskine: https://greenpowerdenmark.dk/vejledning-teknik/nettilslutning/find-netselskab
Vi starter med at kigge på, hvad den samlede elregning inkl. alle tariffer, afgifter og moms har kostet i årene 2020-2025:
Her kigger vi på den gennemsnitlige kWh-pris alt inklusive:
Her kigger vi isoleret på den gennemsnitlige nettarif-udgift:
Her kigger vi isoleret på det årlige abonnement fra netselskabet:
Den gennemsnitlige betaling udelukkende til netselskabet. Her samler vi nettarif og abonnement i en kWh-pris, stadig baseret på de 4000 kWh årligt forbrug:
Den totale betaling udelukkende til netselskabet. Her samler vi nettarif og abonnement i en samlet pris, stadig baseret på de 4000 kWh årligt forbrug:
Netselskabernes øgede udgifter giver prisstigninger
Priserne er generelt steget ret meget over hele linjen, og det hænger sammen med generelle prisstigninger både på selve strømmen som skal dække netselskabernes nettab og på det materiel, som netselskaberne køber.
Energinet fortæller:
“I 2020 var prisen på en af vores mest brugte transformere 9 mio. kr. I 2023 koster den 25 mio. Leveringstiden på samme transformer var i 2020 på 18-20 uger. I 2023 er leveringstiden fordoblet.”
kilde: https://finans.dk/debat/ECE16629251/energinet-stigende-priser-og-lange-leveringstider-udfordrer-den-groenne-omstilling/
Vi kigger lidt nærmere på, hvor meget de årlige nettarifudgifter er steget ved netselskaberne:
Øget strømforbrug vil sænke nettariffen
Netselskaberne er i fuld gang med at forberede til den grønne omstilling, og selvom elforbruget måske ikke er steget voldsomt meget endnu, bliver der tilmeldt elbilladestandere og varmepumper til den store guldmedalje, så samfundet forbereder sig til elbilernes indtog. Efterhånden som strømforbruget stiger i takt med at der f.eks. kommer flere elbiler mm., vil det også sænke nettariffen, da den fastsættes ud fra formlen:
Netselskabet udgifter / Netforbrug
Hvis du vil blive klogere på hvor meget du betaler i nettarif – og alt det andet – Kan du prøve Elprisberegneren.
Alt data er hentet via http://energidataservice.dk. Der tages forbehold for fejl. Send mig meget gerne en besked, hvis du opdager en fejl.
Skriv et svar